31. August 2021 08:00 - 21:30


Sommertur til Odense; Visionen om verdens bedste robot-by

Endelig er det blevet muligt at mødes fysisk, og som vi skrev sidste år på samme tid, er det med en helt særlig glæde, at vi nu kan sende dig indbydelsen til foreningens sommertur. Turen er i år en heldagstur, og der bliver således ekstra god tid til netværk og til at blive opdateret på de øvrige medlemmer.

Temaet for dagen er Odense som robot-by og som en by, der har særlig fokus på uddannelse og talentudvikling – alt sammen med henblik på at opfylde en ambitiøs drøm om at gøre Odense til verdens bedste robot-by.

Første stop på turen er Odense Zoo, hvor vi afholder formiddagens mini-konference. Vi bliver introduceret til byens DNA og til hvordan kommunen og byen arbejder på satsninger inden for robotter og droner, herunder en fokusering på uddannelse helt fra folkeskoleniveau. Samtidig bliver vi også klogere på kommunens satsning inden for medicinsk cannabis.

Eftermiddagens program foregår hos Teknologisk Institut, som er et 2.800 m2 levende værksted og laboratorium, der både fungerer som et inspirerende besøgscenter og som omdrejningspunktet for afprøvning af innovativ robotteknologi til både industri, produktion, velfærd og service. Vi får bl.a. en status på robotter i danske produktionsvirksomheder samt en introduktion til Odense Robotics StartUp Hub. Vi slutter af med en rundvisning, hvor vi præsenteres for forskellige robotter, og der vil være mulighed for at prøve at programmere en UR-robot samt udforske robotverdenen gennem VR-briller.

Den kulinariske del foregår til frokost på restaurant Carlslund i Fruens Bøge, hvor vi nyder den kendte Carlslund æggekage midt i den skønne bøgeskov. Vi afslutter dagen med middag på Kongebrogaarden, som med sin placering ned til Lillebælt vil sætte et flot punktum for dagen.

Bemærk, at vi skal gå fra Odense Zoo til Fruens Bøge – en gåtur på lidt under 2 km. – så husk fornuftigt fodtøj.

Tilmeld dig sommerturen ved at logge ind i højre side. Ved tilmelding skal du angive i hvilken by du stiger på bussen. Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 24. august 2021.

Såfremt du skulle være forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en substitut, der har tilsvarende ledelsesansvar som dig.

Det understreges, at turen vil blive gennemført i henhold til de gældende retningslinjer og anbefalinger i forhold til Covid19. Det vil således blive meldt ud, om man skal medbringe Corona-pas på turen.

Ved spørgsmål til arrangementet venligst kontakt vores sekretariat på info@lederforum.net eller 96 26 11 26.

På gensyn
Midtjysk Lederforum

HUSK: At du som medlem er velkommen til at invitere potentielle medlemmer med til foreningens arrangementer som gæst. Tilmelding skal ske på mail til info@lederforum.net – med angivelse af navn, titel, virksomhed og mailadresse. Deltagelse for potentielle medlemmer er gratis. HUSK at potentielle medlemmer skal leve op til §3 i foreningens vedtægter – klik HER.

Program

Kl. 08.00 Afgang fra ELIA
(Der serveres morgenmad i bussen)
Kl. 10.00 Ankomst Odense Zoo
Søndre Boulevard 306, 5000 Odense
Kl. 10.25 Velkommen til Odense
v. stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen, Odense Kommune
Kl. 10.45 Styrkepositioner som fundament for tiltrækning af vækst og arbejdspladser: robotter og medicinsk cannabis
V. Investment Consultant Ulrik B. Nielsen, Invest in Odense
Kl. 11.15 SDU, talentudvikling og innovation
v. Helene Fast Seefeldt, Outreach partner og Roy Lemminger, forretningsudvikler, Incubation & Enterprising, SDU Research & Innovation Organisation
Kl. 11.45 Afrunding i salen
Kl. 12.00 Gåtur til Restaurant Carlslund i Fruens Bøge
Fruens Bøge Skov 7, 5000 Odense
Kl. 12.20 Frokost på Restaurant Carlslund i Fruens Bøge
Kl. 13.30 Afgang til Teknologisk Institut
Forskerparken 10F, 5230 Odense
Kl. 13.40 Velkommen til Teknologisk Institut, Center for robotteknologi
v/Centerchef Kurt Nielsen
Kl. 13.50 Introduktion til Odense Robotics og Odense Robotics StartUp Hub
v/CEO Mikkel Christoffersen
Kl. 14.10 Robotter, automation og fremtidens teknologi
v/Seniorkonsulent Steen Harder Ulrichsen
Kl. 14.40 Rundvisning (del 1)
Turen går rundt i 3 haller, hvor vi præsenteres for forskellige robotter, teknologier og anvendelsen af kunstig intelligens.
Kl. 15.05 Kaffe/te og kage
Kl. 15.20 Rundvisning (del 2)
Kl. 16.15 Q&A
Kl. 16.25 Tak for nu
Kl. 16.35 Afgang til Kongebrogaarden
Kongebrovej 63, 5500 Middelfart
Kl. 17.30 Ankomst Kongebrogaarden
Velkomstdrink
Middag
Kl. 20.20 Tak for i dag – vi vender hjem

Bustider

Bus 1:
Kl. 7.45: Herning v. DGI Huset (overfor indgangen) – hjemkomst ca. kl. 21.45
Kl. 8.00: Herning v/P-pladsen ved Elia, Birk – hjemkomst ca. kl. 21.55
Kl. 8.10: Lind v/Circle K – hjemkomst ca. kl. 21.35
Kl. 8.15: Arnborg v/den tidligere tankstation – hjemkomst ca. kl. 21.30
Kl. 8.25: Brande station – hjemkomst ca. kl. 21.25

Bus 2:
Kl. 7.15: Sunds v/Brøchners garage, Genvejen 16 – hjemkomst ca. kl. 22.20
Kl. 7.30: Ikast v/busstop over for Føtex – hjemkomst ca. kl. 22.05
Kl. 7.45: Hammerum v/busstop over for Brugsen – hjemkomst ca. kl. 21.55
Kl. 8.00: Herning v/P-pladsen ved Elia, Birk – hjemkomst ca. kl. 21.45