15. December 2020 15:00 - 16:00


ML Online: Transformerende ledelse

Globaliserende digitalisering, konstante markedsændringer og transformations-implementering – fremtiden stiller helt nye krav til ledere. Mød Erick Thürmer, når vi går online tirsdag den 15. december kl. 15.00. – 16.00. Erick Thürmer har mærket forandringerne på egen krop, virksomhed, branche og verden – og har mod alle odds formået at vende en nedadgående familieforretning – Thürmer Tools – til en global succes. Som leder skaber han gennemgribende forvandlinger, innovation og fremtidsstrategier med udgangspunkt i eksponentielle teknologier. Kernen i hans ledelsesmetode er formål – ”purpose”. At afkode sit og sin virksomheds ”purpose” og iværksætte og fuldføre de fornødne og gennemgribende transformationer – i medgang og modgang.

Det er ikke længere nok at tjene penge – hverken som virksomhed eller som menneske. Purpose skaber overskud. Men hvordan finder man sit personlige og firmaets purpose, og hvorfor er et purpose altafgørende nu og for fremtiden? Erick Thürmer præsenterer forskningsbaseret viden om beslutningsprocesser, organisatorisk læring, vidensudvikling og digitalisering – afgørende viden for at skabe den bedst mulige fremtid.

Erick tager afsæt i de værktøjer og dyre lærepenge, som han har erhvervet sig igennem en bølge af transformationer i sine forretningseventyr gennem 20 år og fremtidsstudier i Silicon Valley. Han leverer stof til eftertanke og inspirerer med visionære perspektiver. Du inspireres og motiveres til handling og transformation, når Erick Thürmer deler ud af de metoder og ledelses- og livsfilosofier, der har forvandlet Thürmer Tools til den mindste af verdens største virksomheder.

Tilmeld dig arrangementet, som du plejer. Dagen før arrangementet vil du få tilsendt et link på mail samt info om, hvordan du logger på.

Skulle du have spørgsmål til arrangementet er du altid velkommen til at kontakte sekretariatet på info@lederforum.net

 

Hvem er Erick Thürmer:

  • Adm. direktør i familievirksomheden Thürmer Tools.
  • Stifter af 3D virksomheden TwentySeven.
  • Bestyrelsesmedlem.
  • Rådgiver & debattør.
  • Foredragsholder & forfatter.

En brobygger mellem fortid, nutid og fremtid og mellem digitalisering, forretning og menneskehed. Fremtidens navigator og 4. generation. Har forvandlet sin oldefars drøm og gevindpatent til en traditionsrig værktøjsvirksomhed, tredoblet overskuddet og samtidig opbygget en 3D forretning med et uset potentiale.

Som vinder af ”Den Digitale Førertrøje” (2016), SAP’s ThinkX Award (2019) og et 3D-patent vurderet til 200 mio. kr., kan Thürmer Tools være med til at skabe en grøn og bæredygtig omstilling på verdensplan.

Den 122-årige familievirksomhed er således fremtiden forankret i fortiden. Ligeledes er Erick Thürmer fast forankret i fortidens værdisæt og sætter en ære i, at dyrke de gamle dyder, værdier og Danmarks kulturarv – på bæredygtig og menneskelig vis.

En visionær og utraditionel leder på en usædvanlig rejse med et klart purpose for sig selv som leder, forretningsmand og menneske. For Erick Thürmer handler det om at gøre det rigtige. Om at gøre virksomhedens produktion mere lokal og grøn, om at udvikle en fremtidssikret forretning og om at bidrage med noget positivt som fx danske arbejdspladser.