4. Marts 2024 15:30 - 19:30


Hjernesmart ledelse

Gør hjernen til en medspiller i din ledergerning

De færreste ledere er bevidste om hjernens spilleregler, men iflg. Anette Prehn er det godt givet ud både at kende – og mestre – dem. Når du vælger at spille ”med” på hjernens betingelser, vil du opleve en lethed i dit lederskab og en overraskende gennemslagskraft i din omgang med medarbejdere og andre mennesker.
Bliver hjernen derimod gjort til en modspiller, dræner det både dig selv og din organisation for energi, fokus og resultater.

Anette Prehn slår fast, at du som leder sætter spor i dine medarbejderes hjerner – hvad enten du kender til hjernens spilleregler eller ej.
Derfor er hendes indlæg skræddersyet til at give dig redskaber til, hvordan du kan lede hjernestærkt i den komplekse verden, vi lever i – og have en positiv påvirkning på præstationer, velvære og samspil med andre.

Anette Prehn er iværksætter, videnskabsformidler, foredragsholder – hun står bag HJERNESMART-universet og er forfatter til flere bøger om bl.a. “Hjernesmart ledelse” og “Hjernesmarte børn”. 

Efter det dynamiske og involverende indlæg, vil der være lidt mad og tid til at vende dagens input med hinanden.

Program

Kl. 16.00: Velkomst i Auditoriet

Kl. 16.15: Annette Prehn – ”Hjernesmart ledelse

Kl. 17.00: Pause

Kl. 17.15: Annette Prehn – ”Hjernesmart ledelse” – fortsat

Kl. 18.10: Underholdning v. elever fra Gymnasiet i Aulaen

Kl. 18.20: Spisning

Kl. 19.30: Tak for i dag

Arrangementet afholdes på Herning Gymnasium, H.P. Hansens Vej 8, 7400 Herning.

Tilmeld dig arrangementet allerede i dag og senest den 23. februar 2024. Såfremt du er forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en substitut, der har tilsvarende ledelsesansvar som dig.

Skulle du have spørgsmål til arrangementet er du altid velkommen til at kontakte sekretariatet på info@lederforum.net.