26. September 2017 16:00 - 21:30


Sensommertur 2017 – Ikast-Brande og Herning

I mange år har vi i Midtjysk Lederforum besøgt omkringliggende kommuner og her hentet inspiration med hjem. I år prøvede vi noget nyt. Vi rettede blikket indad og kiggede på de mange spændende udviklingstiltag, der var i gang i vores to egne kommuner. Turen gik derfor i 2017 til Ikast-Brande Kommune og Herning Kommune.

Under årets sensommertur fik vi besøg udefra. Som noget nyt havde vi nemlig valgt at dele den sidste del af dagen med Vestjysk Lederforum, der stødte til og lod sig inspirere sammen med os. Dagen bød derfor på gode muligheder for at få udvidet sit netværk yderligere.

Nedenfor kan du læse mere om programmet fra invitationen til arrangementet:

Invitation:

Turen byder på:

The International School Ikast-Brande:
Oplev et interessant og internationalt skolemiljø i Ikast med elever fra 27 forskellige lande. Skolen der har vækstet en del siden dens start i 2009 indeholder i dag også både SFO og børnehave.

Vision Vestergade:
Et nyt spændende projekt i Ikast, der er under opførelse og som vil komme til at danne rammen om et levende og inspirerende miljø for foreninger, skoler, socialøkonomiske virksomheder og frie sjæle.

Bestseller og Brande i fælles udvikling:
Vi inviteres inden for hos Bestseller, der vil give os et indblik i hvordan en global virksomhed drives fra Brande og hvordan Bestseller og Brande sammen vil udvikle sig over de kommende år, bl.a. gennem planerne om udvidelsen af Bestsellers hovedkvarter og opførelsen af et nyt spektakulært byggeri.

136 millioner gode grunde til fortsat byudvikling:
Hvad kommer det til at betyde for Herning og området generelt, at det nye Regionshospital er placeret i Gødstrup. Hør bl.a. om hvad det vil betyde, at der kommer 2000 ekstra arbejdspladser i kommunen over night og hvordan man benytter den unikke mulighed for central byudvikling på et område på 100.000 m2.

Hvorfor lander VM i Ishockey i Herning og hvor stort bliver det?
Hør om Hernings værtskab for VM i Ishockey maj 2018. Der estimeres over 300.000 gæster alene i Herning. Hvordan kan det lade sig gøre at sådan en event lander i Herning? Og hvor stort er det egentlig?

Herning er Danmarks eventby. Hvad får du ud af det?
Benytter du dig som virksomhedsleder af at der afholdes mesterskaber, messer, koncerter og events her på din hjemmebane? Hør om virksomheders bevæggrunde for at investere massivt i diverse sportsevents rundt i hele verden og bliv inspireret til hvordan alle de lokale events kan bruges til at skabe forretning for dig.

Derudover har vi fået eksklusiv adgang til at afholde dagens sidste konference og aftenens lækre middag i en rå udgave af Jyske Bank BOXEN, hvilket normalt ikke er muligt.

Program:
Kl. 10.00

Afgang med busser fra Jyske Bank BOXEN, Herning

Kl. 10.30

Ankomst til International School Ikast-Brande

Besøg i Ikast: “Unikt visionært samarbejde med lokale og internationale visioner”

International School Ikast-Brande
v/Head of School Ricardo Passo

Vision Vestergade
v/Kommunaldirektør Hening Hansen og Planchef Karina Kisum Jensen
Ikast-Brande Kommune

Rundvisning på International School Ikast-Brande

Gåtur til byggeriet “Hjertet” og “Vision Vestergade”-området

Kl. 12.30

Kl.12.50

Frokost i busserne

Afgang fra Ikast

Kl. 13.20

Ankomst til Bestseller

Besøg i Brande: “Bestseller og Brande i fælles udvikling”

Bestseller
v/Talent Acquisition Manager Rasmus Kjær

Rundvisning på Bestseller

Kl. 15.25

Afgang fra Brande

Kl. 16.00

Ankomst til Jyske Bank BOXEN

Networking med Vestjysk Lederforum
Vi sammen med Vestjysk Lederforum i resten af programmet

Kl. 17.00

Besøg i Herning: “Hernings største byudvikling og Danmarks største eventafvikling”

“136 milioner gode grunde til fortsat byudvikling”
v/Borgmester Lars Krarup, Herning Kommune

“Hvorfor lander VM i Ishockey i Herning og hvor stort bliver det?”
v/Direktør for By, Erhverv og Kultur Jørgen Krogh, Herning Kommune

“Herning er Danmarks event by. Hvad får du ud af det?”
v/Keld Strudahl, Founder og Direktør af Brandactivators og tidligere sponsorchef for Carlsberg
Kl. 18.45

Middag og Networking i Jyske Bank BOXEN

Kl. 21.30

Tak for i aften