Fra: 20. Maj 2016 - 06:00
Til: 21. Maj 2016 - 22:00


Generalforsamling 2016 – Dublin

Dublin var destinationen for dette års generalforsamlingstur. Her satte vi fokus på et emne som er eller bliver en del af vores alle sammens hverdag – nemlig Disruption.

Virksomheder som arbejder med en disruptive tilgang, bryder med rammerne for, hvordan man sædvanligvis driver forretning. De tænker kreativt og skaber nye markeder og alternative løsninger indenfor kommunikation, ledelse, dataopsamling, rekruttering mm.

På turen fik vi muligheden for at høre om Effektiv rekruttering hos Linkedin, Big data på the Vaults og Fremtidens arbejdsplads hos Dropbox. Det var 3 spændende emner og steder der alle arbejde udfra en disruptive tilgang.

Turen bød også på netværk i Dublin by. Vi blev inddelt i mindre netværksgrupper og delte viden og indtryk fra virksomhedsbesøgende. Samtidig med blev vi guidet rundt i Dublin af nogle af byens ildsjæle.

Vi afsluttede turen med et besøg hos Google. Her fik vi et indlæg fra Google der bl.a. gav et bud på hvad fremtiden vil byde på. Herefter afholdete vi vores ordinærer generalforsamling hos Google, hvor hele bestyrelsen blev genvalgt og der blev fundet 2 suppleanter efter et kampvalg.