15. Januar 2021 12:30 - 15:30
Nytårskur 2021 Online: I Coronaens tegn – dansk økonomi og politik i et vadested
Den 11. marts 2020 blev Danmark lukket ned. Det samme skete i resten af verden. Lukkede grænser, lukkede butikker, lukkede skoler og uddannelsesinstitutioner. Kort sagt: Lukket!
Siden har vi levet med pressemøder præget af restriktioner og de seneste smittetal. Det har på alle måder været et vanskeligt og særligt år. Men også et år vi alle har lært af. For med corona har vi alle erfaret, at disruption ikke bare knytter sig til kunstig intelligens og high-tech.
Dansk økonomi blev på ganske få måneder og uden varsel kastet ud i en krise, hvis omfang ikke er set i årtier. En af de helt store udfordringer ved corona-krisen er graden af usikkerhed, der knytter sig til de økonomiske udsigter. Det har sjældent været sværere for virksomhederne at træffe de strategiske rigtige beslutninger. Og sjældent har det været vigtigere!
På vores nytårskur den 15. januar 2021 kl. 12.30 – 15.30 har vi samlet flere af nøgleaktørerne i det danske samfundsliv. Gennem korte og præcise oplæg giver de deres bud på hvor dansk økonomi står, på muligheder og faldgruber.
Programmet er tilrettelagt, så du også får lejlighed til at stille spørgsmål:
Kl. 12.30: Velkomst
Kl. 12.40: Da statsministeren blev til Mette v. journalist og dagens ordstyrer Noa Redington
Kl. 13.00: Er reformernes tid forbi? v. Bjarne Corydon, chefredaktør på Dagbladet Børsen
Kl. 13.45: Pause
Kl. 13.50: Overvismanden har ordet v. Carl Johan Dalgaard, professor i økonomi og overvismand
Kl. 14.35: Pause
Kl. 14.40: Christiansborg i det nye år v. Søren Pape, formand det Konservative Folkeparti
Kl. 15.25: Afrunding
Kl. 15.30: Tak for i dag og godt nytår
Tilmeld dig som du plejer senest tirsdag den 12. januar 2021.
Arrangementet foregår online og følges altså hjemme fra din egen virksomhed. Du er meget velkommen til at invitere din ledergruppe med til arrangementet, så I får et fælles afsæt til arbejdet i det nye år.
Inden vi skilles på dagen skal vi naturligvis skåle på et godt 2021 og ønske hinanden et godt nytår. Champagnen hertil leveres hos dig på din virksomhed onsdag eller torsdag inden arrangementet. Er din virksomhed IKKE beliggende i Herning eller Ikast-Brande kommune, bedes du ved tilmelding meddele din privat-adresse, hvortil leveringen så vil ske.
Skulle du have spørgsmål til arrangementet er du altid velkommen til at kontakte Susanne Karstensen i vores sekretariat på tlf.: 96 26 11 26.