20. Marts 2019 16:30 - 21:00
Agil Strategi og Ledelse
I en verden med mange og hurtige forandringer skal ledelsen og den strategiske/taktiske eksekvering være langt mere tilpasningsstærk, end vi er vant til. Partner Erik Østergaard fra konsulenthuset Bloch&Østergaard giver en intro til temaet og guider os derefter igennem arrangementets to dele:
Første del handler om, hvorfor agil ledelse er en god vej frem. Vi kommer ind på megatrends og taler om hvordan de moderne ledere takler de nye udfordringer – med fokus på strategi, innovation, kultur, organisering og ledelse. Du får indsigt i mindsettet og i de centrale tools, der fungerer på ledelsesgangen. Et centralt tema i Eriks oplæg går på, hvorfor det handler om at ”forelske” sig i problemstillingen, ikke i produktet.
I anden del bliver du som deltager involveret og får mulighed for at arbejde målrettet med dine nye indsigter. Du kommer til at arbejde med et af de centrale strategitools, nemlig Impact Stories. Vi bruger desuden tid på refleksion og spørgsmål, som er en vigtig del af læringsformen. Som deltager vil du tage hjem med konkrete agile værktøjer og masser af inspiration.
Til dette arrangement får du en unik mulighed for at bygge endnu stærkere relationer i Midtjysk Lederforum. Specielt i anden halvdel, hvor du får mulighed for at sparre med de øvrige deltagere, give input – og se værdien i andres perspektiv og erfaringer.
Bliv klogere på aftenens emne og Erik Østergaard HER og HER. (Artikler i Børsen)
PROGRAM:
Kl. 16.30 | Ankomst, registrering og networking Kaffe og kage |
|
Kl. 16.50 | Velkomst | |
Fagligt indlæg – del 1 (viden og case) v. partner Erik Østergaard, Bloch&Østergaard |
||
Kl. 18.10 | Pause | |
Kl. 18.30 | Fagligt indlæg – del 2 (involvering af deltagerne) v. partner Erik Østergaard, Bloch&Østergaard |
|
Kl. 19.30 | Middag og networking | |
Kl. 21.00 | Tak for i dag |
Arrangementet afholdes hos Hübsch A/S, HI Park 381, 7400 Herning. Hübsch indviede i 2018 deres nye administrationsbygning, og vi skal bl.a. opleve deres netop indrettede show room.
Hübsch A/S blev grundlagt i 2010. Er siden vokset anseligt og anses i dag som et af Skandinaviens ledende interiørbrands.
Tilmeld dig arrangementet allerede i dag og senest den 15. marts 2019.